Social- og Sundhedshjælpere søges til frisat plejehjem med fokus på nærvær og faglighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du en arbejdshverdag, hvor du kan planlægge og udføre pleje til vores beboere, så de får de bedste muligheder for at have en god hverdag i deres livs sidste stund?  

Har du også lyst til at arbejde på et frisat plejehjem, hvor du bliver en del af aktivitetstimerne, hvor du skaber stjernestunderne sammen med vores beboere?
Så er det helt sikkert dig vi har lyst til at arbejde sammen med.

Vi mangler 2 dygtige og omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere med start 1. oktober 2024 eller snarest mulig.

Din arbejdstid vil være i primær dag tid, med enkelte vagter i enten aften eller nattevagt. Dette har du selvfølgelig indflydelse på, så dit arbejdsliv og privatliv kan fungere. Weekendvagt hver 2. weekend.
Stillingen tænkes at være mellem 28-30 timer gennemsnitligt i ugen, ud fra dine ønsker. Såfremt du ønsker fuld tid, kan timerne muligvis tilbydes andet sted i Horsens Kommune.

Vi ønsker at du har:

  • Mod til at arbejde i en hverdag, hvor vi tænker nyt.
  • Lyst til at lære og lære fra dig, sammen med dine kollegaer fra alle faggrupper.
  • Bidrager til det gode arbejds- og uddannelsesmiljø.
  • Har overblik og kan holde hovedet koldt, også i pressede situationer.
  • Mod til at spørge dine kollegaer og ledelse om hjælp.
  • Kan tage initiativ, er imødekommende og behagelig at omgås.
  • Lyst til det gode samarbejde med beboere, pårørende og kollegaer.
  • Er loyal over for beslutninger.
  • Det vil være en fordel at have kendskab til Nexus-dokumentationssystem, men ikke en nødvendighed, såfremt du er indstillet på at lære det.
Du vil få:
  • Grundig oplæring og intro til området.
  • God, tydelig og tillidsfuld ledelse - Engagerede og kompetente kollegaer.
  • Et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder.
  • En hverdag hvor vores værdier – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT og HELHED skaber hverdagen for en god arbejdsplads, og et dejligt sted at bo og besøge.
  • En arbejdsplads i forandring og frisættelse, hvor fokus altid er på borger- og medarbejdertrivsel.
  • En arbejdsplads hvor vi afprøver nyt, udfordrer vanetænkning. Vi fejler ikke, men vi lærer rigtig meget!

På Søndergården bor 27 beboere i en fantastisk beliggenhed midt i Brædstrup by. Søndergården er et somatisk plejehjem og har ingen aflastning eller skærmede pladser, hvilket giver os gode muligheder for beboernærvær, da vi lærer vores beboere og pårørende godt at kende.
Vi har ca. 25 faste medarbejdere og 10 afløsere, fordelt på forskellige faggrupper. Vores fælles kærneopgave er at skabe den bedste hverdag for vores beboere.

Vi laver ikke beboeropgaver, vi skaber en hverdag sammen med vores beboere, båret af omsorg og faglighed.

Fremtidens frisættelse på Søndergården.
Horsens Kommune er den første kommune i landet til – i et pilotprojekt – at frisætte to plejehjem. Det gør vi, fordi vi vil frigive tid til nærvær med beboerne, og fordi vi vil skabe det bedst mulige miljø at leve og arbejde i. Frisætningen skal give de to plejehjem handlerum til at igangsætte indsatser, der afspejler de behov, der er lokalt på det specifikke plejehjem. 
For Søndergården betyder det at vi undtages fra udviklingsprojekter og fælles arbejdsgange samt frigøres fra den eksisterende lederkæde og MED-struktur. Vi får lov til at skabe vores eget.

Her vil du kunne bidrage med nytænkning og idéer til vores fælles frisatte fremtid.

Du kan læse mere om den politiske beslutning her:
https://dagsordener.horsens.dk/vis?id=54019b54-b296-4c19-abcb-df4f3058b847&punktid=da0f7edd-4e3d-43c4-9caf-a2ad149680c4

Ansøgningsfrist d. 17.08.2024
Samtaler afholdes d. 26.08.2024 og 29.08.2024

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du kan få yderligere oplysninger om Søndergården på Kommunens Hjemmeside, eller ved at ringe til plejehjemsleder Pernille Anna Knudsen på tlf.nr.: 29628004.
Du er ligeledes velkommen til at komme forbi og se stedet – aftal gerne hvornår du kommer.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Søndergade 41, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077981

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet