BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en serviceminded blæksprutte med et godt hoved og hænderne skruet rigtigt på?
Trives du i en meget alsidig rolle?
Har du erfaring med regnskab/bogholderi, er du IT kyndig og har du gode kommunikationsevner?
- Så er du måske vores kommende sekretær på Gudenå Hospice!
Om dig:
• Du er en erfaren sekretær med grunduddannelse inden for kontor, revision, bogholderi, kommunikation eller lignende.
• Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
• Du har erfaring med ekstern kommunikation, bl.a. hjemmesideadministration og SoMe kampagner
• Du har erfaring med IT-support, opsætning af brugere til diverse IT- systemer og du er klar på at sætte dig ind i det du ikke ved endnu.
• Du har erfaring med bogføring, fakturering og regnskab.
• Du går ikke af vejen for at slå græsset når pedellen holder ferie eller give en hånd med i køkkenet, hvis det ”brænder på”.
• Du finder det meningsfuldt at være i fællesskabet med dine kollegaer, med patienterne, pårørende og med de frivillige.
For yderligere oplysninger, kontakt os for funktionsbeskrivelse.
Vi tilbyder:
• En rummelig, dynamisk og overskuelig arbejdsplads med et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter i flok og passer godt på hinanden.
• Et felt med højt fagligt niveau og stort engagement.
• Dejlige oplevelser med dejlige kollegaer - også uden for arbejdstiden, hvor en aktiv personaleforening arrangerer kanoture, fester, udflugter, mv.
• Madordning med veltillavet og sund mad fra eget køkken, hvor der er fokus på årstidernes råvarer, hjemmebagt brød og fællesskab omkring måltiderne.
Om Gudenå Hospice:
Gudenå Hospice er en selvejende institution under Sundhedsloven og med driftsoverenskomst med Region Midtjylland.
Formålet med Gudenå Hospice er at yde palliativ behandling på specialiseret niveau til mennesker med livstruende sygdom, samt at yde omsorg for pårørende.
Den tværfaglige medarbejdergruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, fysioterapeuter, ergoterapeut, psykolog, musikterapeut, pedel, køkkenmedarbejdere (diætist og kok), rengøringsmedarbejdere, sekretær og frivilligkoordinator.
Den specialiserede lægefaglige dækning leveres af Enhed for Lindrende Behandling ved Regionshospitalet Horsens.
Om stillingen
Stillingen er en fast stilling på 30 timer ugentligt til besættelse 1. oktober 2024.
Om løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til hospicechef Kirsten Ørom Larsen (76 29 66 51) eller souschef Dorte Lundager Lauersen (76 29 66 52).
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, eksamenspapirer og CV skal være os i hænde senest 18. august. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 22. august.
Vi besvarer kun ansøgninger i elektronisk form.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sygehusvej, 18, 8740 Brædstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087747