BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af Danmarks førende producent af kvartssand? Vil du arbejde i en virksomhed med fokus på den enkelte medarbejder og personlig udvikling? Og har du samtidig erfaring som produktionsarbejder eller procesoperatør samt har truckcertifikat? Så er det måske dig, vi søger!
For Dansand A/S i Brædstrup søger Randstad en produktionsarbejder/procesoperatør til et Try & Hire-forløb.
om dansandDansand er Danmarks førende sandspecialist. De producerer 350.000 tons forædlet sand om året i mere end 20 forskellige sorteringer. Dertil kommer en lang række specialprodukter. Det fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution. Al produktion foregår i Brædstrup – 20 km syd for Silkeborg, 25 km vest for Skanderborg.
Produkterne afsættes inden for fire forretningsområder: Industri & Byggeri, Sport & Fritid, DIY (gør det selv) og Miljø. Dansand har eksisteret i over 45 år. Gennem de seneste 15 år har de investeret et trecifret millionbeløb i at fremtidssikre produktion, adgang til råvarer og afsætning.
om stillingenDu bliver en del af en succesfuld virksomhed, hvor der er stor fokus på trivsel hos den enkelte medarbejder, samtidig med at der konstant arbejdes på at udvikle forretningen.
Du vil sammen med dine 40 kollegaer samarbejde om at indvinde, forædle og afsætte kvartssand til kunder i hele Europa. Virksomheden har et moderne produktionsanlæg med blandt andet digital styring af vask, tørring og sortering af råsandet samt fuldautomatiske sækkelinjer og udlæsningssiloer.
¤Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
•drift af produktionsanlægget (sækkemaskiner og big bag-fylder)
•ordrehåndtering på PC, bl.a. i Business Central
•læsning af bulk og udarbejdelse af transportdokumenter
•udførelse af kvalitetskontroller (bl.a. sigteanalyser af sandet)
•fejlfinding ved nedbrud i samarbejde med vedligeholdelsesafdelingen
¤Dine sekundære arbejdsopgaver vil omfatte:
•modtagelse, ekspedition, plukning og pakning af pallevarer
•truckkørsel, læsning og aflæsning af biler
¤om dig
Det er et krav, at du har en baggrund som procesoperatør, produktionsmedarbejder eller lignende. Derudover er det essentielt, at du har truckcertifikat og kørekort.
¤Desuden forestiller vi os følgende:
•Du behersker IT på brugerniveau
•Du har læse- og skrivekundskaber på dansk
•Du er mødestabil og pålidelig
•Du har evnen til at håndtere travle perioder i højsæsonen
der tilbydesDer er talt om et Try & Hire-forløb, hvor du de første 3 måneder er ansat som vikar gennem Randstad. Dette er med henblik på fastansættelse efter endt vikariat.
Stillingen indeholder skiftende arbejdstider hver anden uge på følgende måde:
•Uge 1, 6:00 til 14:00 (fredag 6:00 til 13:30)
•Uge 2, 10:00 til 18:00 (fredag 8:00 til 15:30)
Tiltrædelse hurtigst muligt og mulighed for kvalifikationsløn efter aftale.
¤ansøg
Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning snarest direkte via vores hjemmeside. Vi inviterer løbende til samtaler, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Høgh på tlf. 92921638.
¤om randstad
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDSTAD A/S, Vesterå, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randstad.dk/jobs/procesoperator_horsens_10584/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895249