En ny kunstrute binder Nim sammen på en helt ny måde, når 16 keramiske kunstværker af den engelske kunstner Sharon Griffin placeres rundt omkring i byen. Sharon Griffins arbejde er inspireret af folketro og menneskets forhold til naturen, hvilket kan opleves i de værker, der nu danner rammen om ruten.
Kunstruten er resultatet af et samarbejde mellem Horsens Kommunes bylivsindsats, MÆRK Byen, kunstbureauet Kolossal og Nim Lokalråd. Med denne indsats ønsker parterne at skabe nye oplevelser og binde Nim yderligere sammen.
De 16 kunstværker er fordelt på både offentlige og private steder i byen. Nogle er lette at spotte, mens andre kræver større opmærksomhed. Målet er at invitere både borgere og besøgende til at gå på opdagelse i byen og opleve Nim gennem kunstens perspektiv. Kunstruten fungerer som samlingspunkt og inspiration til fælles oplevelser og samtaler.
Satsningen er del af en større indsats, hvor MÆRK Byen bringer kunst og nye kulturoplevelser ud i flere lokalsamfund i Horsens Kommune over de kommende år.
Ferniseringen af kunstruten sammenfaldende med fejringen af områdefornyelsen i Nim, som blev afsluttet i august 2026, markerer en vigtig milepæl for byen. Områdefornyelsen har haft fokus på at løfte byens Hovedgade med grønne oaser, mødesteder og sammenhæng til centrale lokaliteter som Lommeparken, Fælleden, Kirkelunden og Branddammene. Fælles designløsninger og kvalitetsmaterialer, blandt andet en mørkerødlig farve i teglbelægningen og på 'Nim'-bænken, er gennemgående elementer i projektet.
Det nye fejres ved en officiel fernisering og rundtur i Nim mandag den 26. oktober klokken 17-20. Programmet starter kl. 17 med borgmester Peter Sørensen, efterfulgt af fælles gåtur fra forsamlingshuset forbi udvalgte værker og områdefornyelser, og afsluttes ved Nim Multihus. Her byder MÆRK Byen på let anretning og musik, artist talk med Sharon Griffin og foredrag med Mads Fredberg fra kunstbureauet Kolossal.
For yderligere oplysninger kan projektmedarbejder Josefine Jenny Kolding Jessen fra MÆRK Byen kontaktes pr. mail på jjkoj@horsens.dk eller telefon 21164118.