Ledige stilling som Afdelingsleder for Centerklasserne på Brædstrup Skole - Sæt dit præg på specialpædagogisk ledelse og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte dit præg og udvikle centerklasseafdelingen på Brædstrup Skole?
Har du erfaringer fra specialområdet og måske også ledelseserfaring fra skoleverdenen?

Vores afdelingsleder for Centerklasserne har søgt nyt job og derfor har vi en attraktiv stilling i et dynamisk nyt ledelsesteam ledig.

Som afdelingsleder for Centerklasserne på Brædstrup Skole, er du en del af skolens samlede ledelsesteam. Du har et særligt ansvar for ledelse af centerklasserne og skal i tæt samarbejde med medarbejdere, forældrene og vores samarbejdspartnere i PPR og familieafdelingen, sikre og understøtte den daglige drift.

Vi søger en leder med en stærk specialpædagogisk profil, med en relevant uddannelse og specialfaglige kompetencer, som har ambitioner på såvel egne, som elever og medarbejderes vegne. En leder, der er tydelig i sin kommunikation og tør sætte retning, men også formår at skabe en rød tråd i afdelingen og ser den som en naturlig del af et større fællesskab på Brædstrup Skole. Vi ser gerne dine specialpædagogiske og didaktiske kompetencer i spil på hele skolen. Der vil også være ledelsesansvarsopgaver, der skal løses som en del af det samlede ledelsesteam og være med til at udvikle Brædstrup Skole

Vi forventer, at du:

  • brænder for det specialpædagogiske felt og har blik for den særlige ramme arbejdet kræver for at skabe læring og trivsel hos eleverne
  • er struktureret og systematisk i både arbejdsform og dokumentation og er i besiddelse af et analytisk og strategisk overblik
  • er vedholden og følger op på aftaler og indsatser
  • bedriver synlig og involverende ledelse – du går foran, udviser gensidig tillid og er inddragende og anerkendende i din tilgang
  • er handlekraftig og beslutningskompetent – du sætter en tydelig retning, hviler i dine beslutninger og står godt i både med- og modvind
  • skaber følgeskab og er empatisk, lyttende og dialogsøgende. Det falder dig naturligt at være i tæt kontakt med både medarbejdere, elever og forældre
  • er synlig og nærværende og evner at håndtere den svære samtale
  • evner at håndtere kompleksiteten og de mange forskellige opgaver i et, til tider, krævende ledelsesmæssigt spænd
  • har blik for det værdifulde forældresamarbejde og har en naturlig imødekommenhed i mødet med forældre og andre samarbejdspartnere
  • har forståelse for de administrative opgaver, der er en del af ledelsesopgaven
Dine primære opgaver:
  • som personaleleder - at skabe følgeskab, udvikling og motivation blandt alle medarbejdere med tanken på, at spiller hinanden gode. Her arbejdes med supervision og feedback i det professionelle fællesskab omkring klasserne og de enkelte elever. Afholdelse af MUS og understøttelse af de daglige opgaver
  • som strategisk leder - at lede afdelingen sikkert i fremtiden. Med løbende visitationer kræver det et langsigtet blik, både ift. økonomien, men også ift. den pædagogiske udvikling, hvor strategien skal kommunikeres og forankres
  • som administrativ leder - at lave opgavebeskrivelser, fagfordeling, skema og arbejdsplaner, vikardækning samt koordinering med kørselskontoret
  • Som faglig leder - at sikre kvalitet og være med til at kvalificere opgaveløsningen tættest på kerneopgaven. Der vil være netværksmøder, sparringsmøder, professionelle læringsfælleskaber, udviklingsmøder, læringssamtaler, mm.
Personalet siger:
”Du bliver leder for en afdeling med fagligt kompetente medarbejdere, der respekterer hinanden og tager sig af hinanden. Derfor er det vigtigt for os, at du er god til at lede en tværfaglig personalegruppe, hvor lærere og pædagoger arbejder side om side. At du er god til at lytte, kan skabe tillid og inddrage vores ideer og løsningsforslag, når der skal træffes beslutninger”
Citat fra pædagog i CNT

Om os:
Brædstrup Skole er en almen dannende folkeskole med 480 elever fordelt over 0.-9. klassetrin. Fase 1 for elever i 0.-4 klasse og fase 2 for elever i 5.-9. klasse, samt Centerklasse for 0.-7. klassetrin.
Centerklasserne er et kommunalt specialtilbud for elever fra hele Horsens Kommune med udfordringer inden for ADHD og /eller autismespektret. Centerklasserne på Brædstrup Skole startede op i august 2023 og er dermed stadig i udvikling og vækst. Pt. er der 14 medarbejder, som varetager undervisningen og den specialpædagogiske understøttelse for 37 elever på 0-7 klassetrin. Fysisk er centerklasserne placeret for sig selv på Brædstrup Skoles hovedafdeling, hvor de råder over 6 klasselokaler og SFO-lokale. 
Vi tror på, at alle gør det bedste de kan. Vores værdigrundlag afspejler et ressourcesyn og en tilgang til kerneopgaven, som tager udgangspunkt i fællesskab og mangfoldighed. Værdigrundlaget understøtter Horsens Kommunes Børn- og Ungepolitik, om at give alle børn en skoledag fyldt med læring, trivsel og personlig mestring. Vi skal medvirke til at udvikle eleverne, så de bliver så dygtige, de kan, og er rustet til at møde fremtidens udfordringer. Brædstrup Skoles vision er at være den foretrukne skole for distriktets børn, og at skolen udvikler fagligt dygtige elever, der trives i fællesskabet. Vi ser potentiale og udviklingsmuligheder for den enkelte og forudsætter, at dette sker i et samarbejde mellem alle parter, med forpligtelse og ansvar for vores fælles børn.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med resten af ledelsesteamet. Vi er et nyt ledelsesteam, der består af skoleleder og pædagogisk leder for Fase 1 og SFO, samt vakant viceskoleleder og pædagogisk leder for Fase 2.
Du vil med dine kompetencer og værdier, have gode muligheder for at sætte dit præg på samarbejdet i ledelsesteamet og på den fortsatte udvikling af Brædstrup Skole.

For at komme i betragtning skal du have en relevant uddannelse. Det er en fordel, at du har erfaring med ledelse af specialtilbud eller en lignende koordinerende funktion med forståelse og indblik i opgaven. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventes det, at du har lyst til at påbegynde uddannelse for at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgning
Send din ansøgning og bilag senest søndag d. 18. august 2024.
Vi udvælger kandidater til første samtalerunde mandag d. 19. august 2024.
De udvalgte ansøgere får besked umiddelbart herefter.

Første samtalerunde afholdes torsdag d. 22. august 2024 fra kl. 15.00
Anden samtalerunde afholdes torsdag d. 29. august 2024 fra kl. 15.00

Kandidater der bliver udvalgt til anden samtalerunde, skal gennemføre en test og vil få stillet en opgave, der skal fremlægges ved anden samtale.
Der indhentes reference ved nuværende eller tidligere leder.

Ansøgeren forventes at tiltræde 1. oktober 2024.
Der indhentes børne- og straffeattest.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Hanne Lund på telefon 2485 7604.
Kontakt kan ske i uge 27 og igen fra uge 31 (holder ferie i ugerne 28+29+30).
Besøg på skolen anbefales.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Niels Wongesvej 7, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076577

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet