Lærerstilling med fokus på inklusion og fællesskab på Brædstrup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den gode skole skaber vi sammen

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens skole i Brædstrup? Så har vi en ledig stilling til dig.
Vi ønsker at styrke vores i forvejen stærke fællesskab med en lærer med solide faglige kvalifikationer og med et inkluderende læringssyn. Vi søger derfor en rutineret og engageret lærer med ambitioner på elevernes vegne, og med talent for at møde eleverne i øjenhøjde.

Vi har en spændende stilling ledig, hvor du kan sætte din faglighed i spil og prioritere relations arbejdet med eleverne sammen med dygtige kolleger.
Vi søger en lærer med linjefagskompetencer i dansk og gerne læsevejleder. Skemaet for kommende skoleår byder også på kristendom og håndværk og design/madkundskab, så du skal være indstillet på at varetage undervisningen i disse fag. 
Som lærer på Brædstrup Skole arbejder du tæt sammen med dit PLF (lærerteam) og med de øvrige lærere i fase 2, hvor alle dine timer er placeret.

Din profil
Vi forventer at du:

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • ser potentiale i alle børn og er i stand til at arbejde med klasseledelse og forforståelse
  • kan opstille tydelige læringsmål og rammer for den enkelte elevs progression i læring og trivsel
  • evaluerer din undervisning og følger op på effekt af eget virke
  • kan bevare overblikket når det blæser
  • har gode relationskompetencer og didaktisk overblik
  • ønsker at udvikle dig selv og din undervisning, i sparring med kollegerne
  • brænder for dine fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger

Derfor skal du vælge os:
På Brædstrup Skole har vi et særligt fokus på inkluderende læringsfællesskaber med deltagelsesmulighed for alle. Du skal vælge os fordi du sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre vil være med til at skabe en rigtig god skole for vores fælles børn.

Brædstrup Skole er en almen dannende folkeskole med 480 elever fordelt over 0.-9. klassetrin. Fase 1 for elever i 0.-4 klasse og fase 2 for elever i 5.-9. klasse, samt centerklasse for 0.-7. klassetrin.
Vi tror på at alle gør det bedste de kan. Vores værdigrundlag afspejler et ressourcesyn og en tilgang til kerneopgaven, som tager udgangspunkt i fællesskab og mangfoldighed. Værdigrundlaget understøtter Horsens Kommunes Børn- og Ungepolitik, om at give alle børn en skoledag fyldt med læring, trivsel og personlig mestring. Vi skal medvirke til at udvikle dem, så de bliver så dygtige de kan og er rustet til at møde fremtidens udfordringer. Brædstrup Skoles vision er at være den foretrukne skole for distriktets børn, og at skolen udvikler fagligt dygtige elever, der trives i fællesskabet. Vi ser potentiale og udviklingsmuligheder for den enkelte og forudsætter at dette sker i et samarbejde mellem alle parter, med forpligtelse og ansvar for vores fælles børn.

På Brædstrup Skole bliver du en del af en engageret medarbejderstab, som er åben for dine input og nye ideer, og hvor faglighed og humor går hånd i hånd i et miljø, der altid er under udvikling og præget af et godt samarbejde på hele skolen. Vi er en skole, som arbejder engageret, professionelt og ambitiøst for at gøre en god skole endnu bedre og forventer at du deltager aktivt og er med til at kvalificere dette samarbejde.

Det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling med start 1/10-24.

Ansøgningsfrist er d. 12/8-24 og vi afholder ansættelsessamtaler 14/8-24.

Kontakt skoleleder Hanne Lund på tlf. 2485 7604 med spørgsmål til stillingen.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Niels Wongesvej 7, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079582

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet