Lærer til Nim Skole med fokus på danskfaget og kreative fag i et aktivt lokalsamfund

dato

Omdrejningspunktet i begge stillinger er danskfaget.
Den ene stilling i indskolingen og den anden stilling på mellemtrinnet.
Derudover søger vi særligt kompetencer i fagene idræt, håndværk og design og musik.

Nim skoles særlige indsatser i kommende skoleår er “Deltagelsesmuligheder for alle børn”, og ”Børns digitale trivsel”.
Som skole bruger vi uderummet aktivt i den daglige undervisning.

Du kommer til at arbejde i et tæt teamsamarbejde med andre kolleger i klasseteams.

Vi lægger vægt på at du:

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med alle børn.
  • arbejder målrettet med at skabe rammer for den enkelte elevs progression i læring og trivsel.
  • er en tydelig lærer med gode kompetencer i klasserumsledelse.
  • har gode relationskompetencer og didaktisk overblik.
  • ønsker at udvikle dig selv og din undervisning i sparring med kollegerne.
  • brænder for dine fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger.
  • Er nysgerrig i forhold til at finde nye og bedst mulige veje i at lave skole, der passer til børnene.

Vi kan tilbyde en mindre skole midt i naturen, som indeholder:
  • 130 skolebørn og 18 pædagogiske medarbejdere.
  • en samdriftsordning med vuggestue og børnehave på samme matrikel, tæt forankret i et dynamisk lokalsamfund med stor forældreopbakning.
  • et veletableret overgangssamarbejde fra børnehave til skole samt fra Nim skole til overbygningsskolerne i Lund og Brædstrup.
  • et professionelt læringsfællesskab, som understøtter vores faglige og pædagogiske praksis i et forpligtende samarbejde på tværs af årgange.
  • kompetenceudvikling med afsæt i skolens indsatsområder.
  • nøgleord som morgensang, traditioner og tryghed, faglighed, fællesskab og fordybelse.
  • en ledelse, som sammen med medarbejderne er ambitiøse i forhold til at nå vores fælles mål.
  • en hverdag med vægt på tryghed og trivsel både i det lille fællesskab i klassen og i det store fællesskab på skolen.

Læs mere om os - se vores profilfilm på hjemmesiden: https://nimskole.aula.dk/

På Nim Skole er der plads til at være dig - du må gerne være optaget af skak, natur, kunst & kultur, krop og bevægelse. Vi har mod og rum til, at du kan folde dig ud, få indflydelse og tage ansvar.

Nim Skole er en del af Horsens Kommunes skolevæsen, som arbejder under mottoet: Fælles læring - stærkere resultater! https://tel.horsens.dk/indsatser
Denne tilgang understøttes af en stærk vejlederkultur på skolen.
For nærmere information kontakt skoleleder Lars Svendsen på 22489503 eller viceskoleleder Nina Christoffersen på 21515956.

Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er faste stillinger på fuld tid.

Ansøgningsfrist:
Torsdag den 14. maj kl. 12.00.

Samtaler:
Afholdes tirsdag den 19. maj 2026

Tiltrædelse:
1. august 2026. Med mulighed for at være med i forberedelsesugen uge 27.

Nim Skole og Børnehus er en institution med samdriftsordning, hvor vi skaber en sammenhæng i børns liv og læring fra vuggestuen til de forlader skolen efter 6. årgang. Landsbysamfundet Nim ligger 14 km vest for Horsens og er let tilgængeligt fra både Silkeborg, Vejle og Skanderborg.
Nim er et aktivt samfund med stort sammenhold og stort engagement.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nim Skole og Dagtilbud, Møllegade, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a1930c0f-0b76-4e5c-8a14-328c0eb25c17

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet