BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære Pædagog
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende? Prioriterer du et godt arbejdsmiljø? Kan du tænke kreativt som teamplayer, sætter du fagligheden højt og leverer den med godt humør? Ja, så kan det kun være dig vi står og mangler.
Vi søger en pædagog til blandede vagter dag/aften 30-37 timer alt efter, hvad DU ønsker dig.
Vi arbejder hver 3. weekend + én dag og prioriterer, at alle dage i ugen, året rundt, skal være værd at møde ind på. Du skal forvente op til 8 aftenvagter på 12 uger.
Hos os brænder vi allesammen for at give mennesker med en demenssygdom den bedste pleje og omsorg. Som pædagog skal du derfor på lige fod med dine kollegaer indgå i plejen af vores beboere.
Vi arbejder personcentreret og ud fra en anskuelse af det HELE menneske. Vi anvender socialpædagogisk tilgang, som er afgørende ifht. den adfærd mange mennesker med demens med tiden kan udvikle. Du vil i vores tværfaglige personalegruppe møde et blændende lys af faglig kompetente fyrtårne, som tilsammen har langt over 100 års erfaring.
Vi tager allesammen ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil. Der er god mulighed for sparring, udvikling og læring.
Vi tænker løsningsorienteret, og vi gør det som et fælles team. Det gode humør er en mærkesag for os, og smil er vores stærkeste våben.
Vi ønsker os en kollega som er mødestabil, som bruger sin faglighed aktivt, og som ved hvad det vil sige at være en god kollega.
Derudover ønsker vi, at du tænker ud af boksen, og ser muligheder frem for begrænsninger. At du er imødekommende og prioritere samarbejdet med de pårørende højt. Vi lover dig et godt kollegaskab og 38 fantastiske beboere som alle vil tage godt imod dig.
Til samtalen vil vi gerne uddybe arbejdsopgaver og faglige forventninger.
De bedste hilsner
Dine kommende kollegaer
Klovenhøj
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
For nærmere oplysninger kontakt Daglig leder Mette Elkjær Koch pr. telefon eller sms på 21196268
Ansøgningsfrist: 22. april 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Klovenhøjvej 1, 8740 Brædstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026283