Eventyrlig pædagog på 37 timer til vuggestuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert”, siger Pippi Langstrømpe. Denne tilgang til livet ønsker vi også, at alle børn i Dagtilbud Brædstrup har. Kunne du tænke dig at skabe sådan nogle forudsætninger for børn – så kom til Brædstrup.

Lidt om os
Brædstrup ligger i den vestlige del af Horsens Kommune, tæt på grønne områder og med muligheder for gode oplevelser i både skov og by. Dagtilbuddet består af 3 huse. Eventyrhuset med 85 børn, Himmelblå med 44 børn og Tinggården med 88 børn. Derudover er der tilknyttet 16 dagplejebørn.

Kan du se dig selv i de her opgaver?
For os er det vigtigt, at den ny styrkede læreplan bruges aktivt som redskab i hverdagens rutiner. Kan du lide at skabe sjove læringsmiljøer gennem hele dagen, for alle børn? Så kan du være med sammen med aktive og arrangerede og dygtige kollegaer.

Børnene ønsker:

  • Voksne, der kan lide at lege og være skøre
  • Voksne, der skaber sjove læringsmiljøer, som udfordrer
  • Voksne, der (næsten) altid siger: ”Ja”
  • Voksne, der elsker at snakke og lege med sproget
  • Voksne, der lytter og får vores idéer til at leve
Kan du se dig selv i et miljø, hvor vi altid arbejder på at forstå børnenes hensigter, og hvor vi voksne planlægger læringsmiljøer ud fra børnenes motivation, så send en ansøgning til os. I ansøgningen må du gerne beskrive, hvordan du arbejder med læring og trivsel i din praksis.

Vi tilbyder et eventyrligt job med et godt arbejdsmiljø
Udover en masse søde børn, vil du få en arbejdsplads med 26 gode kolleger, der hver især bidrager til det gode arbejdsmiljø med humor, samarbejde, faglig sparring og omsorg for hinanden.
Som ansat i Eventyrhuset bliver du også en del af Horsens Kommune. Du bliver inviteret til et velkomstarrangement, hvor du får en forståelse for, hvordan du med din faglighed hver dag kommer til at bidrage til at føre Horsens Kommunes værdier og visioner ud i praksis.
Du får mulighed for at melde dig ind i Feriefonden, der råder over nogle virkelig fine sommerhuse, som du kan leje, Kunstforeningen eller Personaleforeningen, der afholder forskellige arrangementer og har rabataftaler med flere forskellige virksomheder.

Om dig / Hvem er du? Har du, hvad der skal til?
Fordi det handler om børnene, er det også, hvad vi som dagtilbud ønsker. Så hvis du kan se dig selv i ovenstående og er uddannet pædagog, så søg stillingen hos os. Vi tilbyder mulighed for læring og udvikling – uanset tidligere erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fuldtidsstilling på 37 timer i Eventyrhusets vuggestue.
Løn og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.

Du kan læse mere om Eventyrhuset og Dagtilbud Brædstrup på vores hjemmeside:
Eventyrhuset

Hvis du har flere spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Laila Lundtofte på tel. 29 66 84 52 eller mail: lalu@horsens.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 31. december 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Hvis du inviteres til en samtale, vil det ske via telefon og eller via mail.
Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.

Efter ansøgningsfristens udløb vil du modtage et afslag i din mail, hvis det ikke er dig, der får stillingen.

Vi vil meget gerne vide, hvor du først så vores eventyrlige stillingsopslag, og vi vil derfor sætte pris på, hvis du nederst i din ansøgning vil skrive dette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Ny Tønningvej 1, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933936

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet