Bliv primær pædagog i specialklasser på Brædstrup Skole

Profilbillede
dato

Den gode skole skaber vi sammen

Vi søger en rutineret pædagog, til en fast stilling, som brænder for at arbejde med børn med særlige behov og har erfaring indenfor specialområdet. Du vil blive den primære pædagog i en af vores centerklasser og dermed være hovedansvarlig for arbejdet med elevernes sociale og personlige udvikling, sammen med lærerne, der primært er ansvarlige for den faglige udvikling inden for folkeskolens fagområder.

Centerklasserne er et kommunalt specialtilbud for elever fra hele Horsens Kommune med udfordringer indenfor ADHD og/eller autismespektret samt en række mindre udbredte udviklingsforstyrrelser. Centerklasserne i Brædstrup har pt. elever fra 0. til 7. klasse, med fuld fagrække, samt en SFO for de elever, som har behov for dette.

Centerklasserne deler faglokaler med hovedskolen og indgår så vidt det er muligt i det pædagogisk samarbejde med denne. Vi vægter fællesskab og faglighed på tværs højt og underviser ud fra folkeskoleloven.

På alle klassetrin i Centerklasserne arbejdes der med en tilgang, der fokuserer på det visuelle, det strukturerede, det kommunikative og med en anerkendende tilgang. I arbejdet med børnene er der mange elementer fra low arousel.

Eleverne går i aldersopdelte klasser, hvor der typisk er tilknyttet en pædagog og en lærer til hver klasse.

Vi forventer at du:
Som pædagog er du udviklingsorienteret, brænder for at være med til at udvikle Centerklasserne på Brædstrup Skole og håndtere kompleksiteten, som kan præge hverdagen med pludseligt opståede konfliktsituationer.

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • ser potentiale i alle børn og er i stand til at arbejde med klasseledelse og forforståelse
  • kan opstille tydelige læringsmål og rammer for den enkelte elevs progression i læring og trivsel
  • kan reflektere over egen praksis, evaluerer din undervisning og følger op på effekt af eget virke
  • kan bevare overblikket når det blæser
  • har gode relationskompetencer og didaktisk overblik
  • ønsker at udvikle dig selv og din undervisning, i sparring med kollegerne
  • brænder for dit fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger
Derfor skal du vælge os:
På Brædstrup Skole har vi et særligt fokus på inkluderende læringsfællesskaber med deltagelsesmulighed for alle. Du skal vælge os fordi du sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre vil være med til at skabe en rigtig god skole for vores fælles børn.

Brædstrup Skole er en almen dannende folkeskole med 480 elever fordelt over 0.-9. klassetrin. Fase 1 for elever i 0.-4 klasse og fase 2 for elever i 5.-9. klasse, samt centerklasse for 0.-7. klassetrin.
Vi tror på at alle gør det bedste de kan. Vores værdigrundlag afspejler et ressourcesyn og en tilgang til kerneopgaven, som tager udgangspunkt i fællesskab og mangfoldighed. Værdigrundlaget understøtter Horsens Kommunes Børn- og Ungepolitik, om at give alle børn en skoledag fyldt med læring, trivsel og personlig mestring. Vi skal medvirke til at udvikle dem, så de bliver så dygtige de kan og er rustet til at møde fremtidens udfordringer. Brædstrup Skoles vision er at være den foretrukne skole for distriktets børn, og at skolen udvikler fagligt dygtige elever, der trives i fællesskabet. Vi ser potentiale og udviklingsmuligheder for den enkelte og forudsætter at dette sker i et samarbejde mellem alle parter, med forpligtelse og ansvar for vores fælles børn.

På Brædstrup Skole bliver du en del af en engageret medarbejderstab, som er åben for dine input og nye ideer, og hvor faglighed og humor går hånd i hånd i et miljø, der altid er under udvikling og præget af et godt samarbejde på hele skolen. Vi er en skole, som arbejder engageret, professionelt og ambitiøst for at gøre en god skole endnu bedre og forventer at du deltager aktivt og er med til at kvalificere dette samarbejde.

Det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er fuldtidsstilling med start 1/11-24.

Ansøgningsfrist er d. 22/9-24 og vi afholder ansættelsessamtaler 25/9-24.

Kontakt skoleleder Hanne Lund på tlf. 2485 7604 med spørgsmål til stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Niels Wongesvej 7, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110553

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet