Bliv ernæringsassistent hos Dagtilbud Brædstrup og fremhæv sund madlavning

Profilbillede
dato

Brænder du for sund, økologisk og bæredygtig madlavning?
Dagtilbud Brædstrup søger en frisk og engageret ernæringsassistent, cater eller madkunstner til vores dedikerede køkkenteam.

Dagtilbud Brædstrup har et velfungerende produktionskøkken, der dagligt laver og leverer mad til 154 børnehave- og 96 vuggestuebørn. Hovedkøkkenet ligger i Eventyrhuset, der ligger i Brædstrup by. Vi har i alt 3 institutioner med børn i alderen nul til seks år. Din arbejdstid vil være fordelt mellem hhv. Eventyrhuset og Himmelblå.

Vi laver mad fra bunden, og vi går op i økologi, miljø og bæredygtighed. Dertil stræber vi hele tiden efter at have guldmærket i Økologi, samt at mindske madspild. Vi vægter også samarbejdet mellem køkken og det øvrige pædagogiske personale højt.

Vi søger en rummelig og fleksibel person, der har et godt overblik og et godt humør - også når det går stærkt. Det er vigtigt for os, at du er mødestabil, arbejdsom og er med på, at hverdagen planlægges ud fra at effektivisere arbejdsopgaverne.

Relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling er et plus, men ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du brænder for madlavning og deler vores kerneværdier.

Stillingen er på 30 timer ugentligt og arbejdstiden forventes i tidsrummet 6.30-12.30.

Dine hovedopgaver

  • ansvar for drift af køkkenet i Himmelblå
  • Producere og anrette husets måltider
  • Sørge for hjemmebagt brød til vuggestuen og børnehaven
  • Efterleve Fødevarestyrelsens retningslinjer, herunder egenkontrol
  • Sammensætte en alsidig menuplan, der tager hensyn til børnenes individuelle behov
  • Bestille varer i henhold til indkøbsaftaler
  • Producere mad til personalemøder og forældrearrangementer.
Kompetencer
  • At du kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik og kan arbejde med deadlines.
  • Laver fantastisk og varierende mad, der giver børnene mulighed for forskellige smags- og sanseoplevelser.
  • Interesse for bålmad og ”fra jord til bord”.
  • Har viden om vegetarmad og allergener.
  • Har lysten til at udvikle og afprøve nyt.
  • Kørekort (B)
Vi tilbyder
  • En spændende og levende arbejdsplads
  • Et godt arbejdsmiljø med samarbejde på tværs af organisationen
  • Børn der elsker god, sund og alsidig kost
  • Madlavning efter Horsens kommunes kostpolitik (læs mere her)
Vi laver maden efter Horsens kommune kostpolitik, som du kan læse mere om her.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så kontakt:
Kostfaglig eneansvarlig Christian Follmann Lauritsen på cfl@horsens.dk eller tlf. 93918700

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på 30 timer i Eventyrhuset
Løn og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 17. november 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelsesdato er 1. december 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk, og der gives afslag via e-mail, når stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Ny Tønningvej 1, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131359

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet