Bliv dagplejer i Brædstrup og gør en forskel for børns udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dagplejer i dagtilbud Brædstrup.  Stillingen er til besættelse pr. 1. jan. 2025.

Dagtilbud Brædstrup består af dagplejen, og tre integrerede daginstitutioner, Tinggården, Eventyrhuset, og Himmelblå. Vi har fælles ledelse og forældrebestyrelse. Vi er certificeret ”grønne spirer” i hele organisationen, og har desuden fokus på bevægelse, musik, ude liv.
Horsens Kommune har valgt at sætte fokus på den sproglige udvikling. Alle børn fra 0-3 år er med til ”Vi lærer sprog” som hver dagplejer selv systematisk skal understøtte børnenes sproglige udvikling med VLS. Som ansat dagplejer skal du arbejde efter dagtilbudsloven, og de ny styrkede læreplaner på lige fod med den øvrige organisation.

Vi søger en dagplejer, der er motiveret for at arbejde professionelt med børn. Du skal have, et anerkendende børnesyn og være klar til at indgå i et fagligt udviklende miljø. Vi vægter kvalitetssikringen for det enkelte barn højt, og fokus er læringsmiljøet som skal understøtte alle børns trivsel / læring og udvikling.

Dagplejen er delt op i legestuegrupper. To dagplejer har legestue sammen i en vuggestuegruppe 1 gang ugentlig. Det fælles tredje er ” Vi lærer sprog” som bliver afholdt hver uge, sammen med sprogvejlederen. Desuden besøger dagplejerne hinanden eller mødes på biblioteket, i hallen eller til fælles aktiviteter i nærmiljøet.

Vi forventer, at du:

  • Har viden om og erfaring med 0- 2-årige børns læring og udvikling
  • Er indstillet på at arbejde målrettet med pædagogiske læreplaner, planlagte aktiviteter og evaluering af egen praksis.
  • Kan udtrykke dig skriftligt og har IT kendskab med adgang til PC i hjemmet
  • Din familie er indstillede på, at du åbner dit hjem som offentligt tilbud
  • Er fleksibel og åben for samarbejde i forhold til; kolleger, forældre, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
  • Har gode fysiske rammer, både indendørs og udendørs, så du kan tilbyde et stimulerende miljø for din børnegruppe
  • Er åben for faglig udvikling gennem mødeaktivitet, kurser og andre fællesaktiviteter
  • Dit hjem er røgfrit.
  • Husdyr skal være afskærmet i arbejdstiden.

Vi kan tilbyde dig:
  • Et selvstændigt job, med høj grad af frihed under ansvar
  • En nærværende pædagogisk praksis med din børnegruppe
  • Tætte og kompetente samarbejdskollegaer og synlig ledelse
  • Faglig vejledning og tilsyn af dagtilbudsledelsen
  • Mulighed for at arbejde med og udvikle særlige kompetencer med natur og sprog
  • Udstyr til dagplejehjemmet inventar, legetøj m.m.
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
  • Særligt skattefradrag på 60 %.
Som dagplejer ansættes du i dit eget hjem, til fast at passe 4 børn mellem 0-3 år. Herudover kan du i perioder modtage gæstebarn til i alt at modtage 5 børn.

Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til dagtilbudsleder Laila Lundtofte tlf. 29668452

Ansøgningsfrist er d. 30. nov. kl. 12.00, samtaler forventes afholdt i uge 49
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Ny Tønningvej 1, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet